header image

Logens historie

2015

  • Forår : Logen har 20 års jubilæum. Spontan glæde verden rundt.
  • 2/4 : Guitaren tegner seks karikaturer. Verden (og herunder logen) bliver aldrig den samme igen.

2010

  • 19-21/3 : Logen afholder jubilæumsweekend. Kæppen tryller.
  • 14/8 : Mødet i mellemkødet. Logen nedkalder samtidig en Fatwa mod Camilla Plum pga. for få karameliserede tomater.

2009

  • 21/2 : Logen afholder stormøde med deltagelse af logekoner, logekærester og logeavl. Hyldestgruppen og stønnerforeningen 'Druens Stønnere' stiftes.
  • 17/6 : Endnu en logeniece ser dagens lys.
  • 12/9 : En invitation udsendes rettidigt (og vækker generel harme).
  • 15/10 : Endnu en logenevø ser dagens lys.

2008

  • 8/3 : "Knoglen" og "ladyshaveren" serverer dessert lavet på svinefedt.
  • Efterår : "Kæppen" prygler for første gang (i årtier) (men får ikke det stykke mad serveret, red.).

2007

  • 23/8 : Logeniece nummer tre(?) ser verdens lys.
  • 19/10 : Ved afstemning vedtages det at Aalborg udelukkende ligger syd for fjorden, hvorfor Nørresundby naturligvis ikke er en del heraf.

2006

  • 18/3 : "Kæppen" fremviser begejstret 'kussen' med røde næser og overvægtige linedanserinder. Efterfølgende gennemføres logens første ekskursion til Avedøres vinmarker i frostgrader og med indlagt 'gewesen'.
  • 22/3 : "Håndvægtens" undergravende virksomhed i Paris udløser generalstrejke blandt de studerende.
  • 13/5 : Der afholdes DM i lamning på "Guitaren". "Cykelhjælmen" brækker hånden undervejs, dels pga. knogleskørhed og dels pga. topspind i slaget.

2005

  • 19/2 : "Næsen" indføres som straf. "Ladyshaveren" ødelægger en toiletdør under barbering.
  • 17/7 : "Knæbeskytteren" og "Håndvægten" giftes (igen) under dobbelt Elvis-bryllup i Las Vegas (dog ikke med hinanden).
  • 19/7 : "Knæbeskytteren" og "Håndvægten" underminerer det amerikanske samfund i logens navn under et besøg til Disneyland.
  • 29/10 : "Håndvægten" tæller binært på fingrene under mødet, hvilket herefter forbydes i logens fremtidige virke.
  • 26/12 : "Guitaren" spiller 'Bong-swa Madam' på Baghuscafeen, og modtager en lammer på stedet.

2004

  • 26/3 : Idéen om en logefond forelægges af Broder "Spejl".
  • 9/6 : Broder "Ladyshaver" bliver far til logeniecen.
  • Sommer : DM i lamning afholdes på inspiranten. Broder "Spejl" kåres som vinder. Broder "Kæp" er knust. Baghåndslammeren opdages. "Cykelhjelmen" optages som broder med lettere ømme skuldre efter at have fremført ynkelige hyldesttaler til de øvrige brødre.
  • 17/9 : Broder "Håndvægt" bliver gift.
  • November? : Broder "Knogle" bliver far for anden gang.
  • 19/11 : Værterne serverer i snit 1 kg. kød med jul pr. broder.
  • 26/12 : Broder "Spejl" og Broder "Cykelhjelmen" får tæsk i julegave.

2003

  • 15/2 : "Ladyshaveren" og "Håndvægten" agerer værtspar udklædt som hhv. Georg (fra Anna og Lotte) og konfirmand. Domænet www.vin.dk peger nu på logens side.
  • 25/5 : Aspiranten tildeles en plastikgral med påskriften "pikskipper".
  • 16/8 : Begrebet nøl-drikning med tilhørende straf indføres.

2002

  • Logenevøen fødes
  • 6/6 : "Ladyshaveren" grovbarberes af en traktor. Ny attribut bør overvejes.
  • Flertallet af logebrødrenes funktioner går på omgang.
  • 23/11 : En ny aspirant blev optaget.

2001

  • Guitaren tilbyder at portrættere Brødrene (red,2010: vi venter stadig).
  • "Knoglen" fremviser endelig en acceptabel attribut. Efter en del "gnubben" fra "Knoglens" side, indrømmer han at attributten ikke stammer fra en homo-sapiens, men derimod fra en 1300 år gammel ko. Dette afføder en del respekt fra de øvrige brødre.
  • "Kæppen" kåres som Danmarksmester i lamning.
  • "Knoglen" høvler igennem og viser sig at være "manden de kaldte hingst" (se næste punkt).

2000

  • 11/11 : Logen afholder for første gang Mortens aften. Menuen bestod af ... and.
  • 2000 er året hvor Logen viser sine mildere sider. Svirpelammeren indføres som mildere sanktionsmiddel (se iøvrigt FAQ'ens definition) og tilløb forbydes til lammere.

1999

  • Januar : Logen går på nettet.
  • 27/3 : Efter underholdende offentlig optræden, hvor han tog afsked med titlen "Manden med de mange røde næser", optages personen, der fra nu af kaldes "Knoglen". Samme dag afholdtes det 2. lammersymposium med stor succes.
  • 28/5 : "Knoglen" følger i "Kæppens" fodspor og fremviser den første parodi på en attribut.
  • 30/7 : Ansøgeren til den nu ledige stilling som "Manden med de mange røde næser" degraderes, da han ikke har vist fornøden interesse.
  • 29/10 : Tema indføres på logemøderne. For første (og hidtil sidste) gang serveres tarteletter m. jakabov i egen sky.

1998

  • 31/7 : Store Mikkelsdag fejres. Lady-shaverens opførsel var ikke eksemplarisk. En ny person indstiller sig til titlen som "Manden med de mange røde næser". "Kæppen" har endnu engang medbragt en parodi på en attribut.
  • Efterår : Cigaren introduceres. "Manden med de mange røde næser" indstilles til optagelsesprøve. "Kæppen" medbringer igen en parodi på en attribut, hvilket på dette tidspunkt er sket så mange gange, at det ikke mere vil blive nævnt mere i denne officielle logehistorie.

1997

  • 1/2 : Lady-shaveren er den første der i sin optagelsesprøve oplever vandtortur. Lady-shaveren udsættes desuden for at udøve et opvarmningsprogram. Dette er således blevet en klassiker. Lady-shaveren optages som medlem.
  • Sommer : Den Sorte Sommer. Der sker ingenting.
  • 7/11 : Manden, de senere kaldte "Knoglen", opnår aspirantstatus igen.

1996

  • 5/1 : Forbudet mod franske vine ophæves ved et afbrændingsritual af et billede af Chirac.
  • 5/1 : Læderbukser forbydes i logesammenhæng efter, at en aspirant har påvist, at de sjældent klæder mennesker. Selvsamme aspirant bliver desuden degraderet.
  • 29/3 : Det konstateres med tilfredshed, at verdenssamfundet havde fulgt logens boycot af Frankrig.
  • 2/8 : Store Mikkelsdag. Logen optræder for første gang i fri natur. Kæppens sofrosyne lægger navn til dagen."Lady-shaveren" tages til nåde og opnår aspirantstatus igen.
  • 25/10 : Manden, de senere kaldte "Lady-shaveren", indstilles til optagelsesprøve, mens manden, de senere kaldte "Knoglen", degraderes p.g.a. manglende aktivitetsniveau.

1995

  • 17/2 : 4 mennesker mødes og danner logen Druens Sønner. Det første møde finder sted i et skummelt udseende lokale. Kold spaghetti bliver spist som snack.
  • 14/4 : Kæppen møder for første men absolut ikke sidste gang op med en parodi på en attribut, hvilket afstraffes behørigt. Den selvsamme dag udvikles logens varemærke.
  • Juli : Håndvægten gennemgår lange og smertefulde timer inden han bliver slået til broder. Optagelsesritualet bød for første gang på det senere så velkendte opvarmningsprogram.
  • 12/8 : Manden, de senere kaldte "Knoglen", optages som aspirant. Denne mister senere denne status p.g.a. manglende fremmøde.
  • 20/10 : Manden, de senere kaldte "Lady-shaveren", optages som aspirant efter en omtumlet aspirant in spe tilværelse.