Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor hedder det Laboremus pro vinun, og ikke vinum?
Bøjningen pro vinun har sin helt egen historie:
Tilbage i år 207 f.kr. drog grækeren Alexander Platoniki nordpå fra
Saloniki med hele familien på æselryg. Allerede ved juletid i år 532
e.kr. nåede det enogfyrretyvende slægtsled Benno Platoniki Limfjorden,
men så kunne æslet heller ikke mere. En lang lidelsesperiode
fulgte. Familien følte sig ikke tilpas ved Limfjorden, men søgte at
etablere forbindelse længere nordpå. Men det skulle tage slægten 761
år at blive accepteret som lokale i købstaden Aalborg. Først i år 1293
fik de således en plads på fartøjet MS Sivbåden der skulle over
Limfjorden. Uro og pest reducerede familien kraftigt, og først i 1602
nåede det toogfirsindstyvende slægtsled Bent Jørgensen Platoniki frem
til Fladstrand (senere kendt som Frederikshavn). Samme Bent Jørgensen
Platoniki skulle senere grundlægge ishockeyklubben FIK. Det
otteoghalvfemsindstyvende slægtsled Keld fik i 1987 ansættelse på
NS-System i nordbyen. Keld bar på selv samme latinske tale- og
skrivefejl som hans forfader Alexander Platoniki, og det er selvsamme
fejl, som er at finde i Logens logo den dag i dag.
Hvad er en lammer?
En lammer er slag med knyttet næve rettet fortrinsvis mod en anden persons skulder. Efter år 2000 skal denne udføres med samlede ben og uden tilløb. Denne er teknisk sværere at udføre, men til gengæld æstetisk smukkere. Den noget mildere svirpelammer udføres ved et hårdt svirp med samlede fingre mod en anden persons skulder. Kurser med lammere som tema afholdes med jævne mellemrum af Logen.
Hvorfor anbefaler I ikke vin XXX ?
Prøv at drikke den til tricolore-is, så ved du hvorfor.
Jeg fandt vin ZZZ afskyelig, hvorfor anbefaler I den?
- Prøv at drikke den efter vin XXX, så ved du hvorfor, eller
- lad være med at drikke den til tricolore-is.
Hvordan bliver man optaget i Druens Sønner?
Naturligvis kan alle-og-enhver ikke indstilles til optagelse som aspirant in spe. Hvis De frekvent iklæder Dem læderbukser, burde De istedet tilmelde Dem et af vores lammer-kurser.
Vil I sælge vin.dk?
Nej. Vi ejer ikke domænet. Til gengæld tilbyder vi fordelagtige leasingaftaler herfor. Kontakt økonomidirektør S. Bagger for yderligere information.
Konkrete spørgsmål vedr. logen kan stilles ved at sende en mail til Webmasteren.